Svingende sikkerhed på landets skoler

Navnet på din kommune bør ikke have betydning for, hvor stor chance dit barn har for at overleve et skoleskyderi. Men det har det måske. 

Der er nemlig stor forskel på, hvordan kriseberedskabsplanerne lyder på de enkelte skoler. 

For over fire år siden blev Børne- og Undervisningsministeriet gjort opmærksomme på, at deres vejledning til skoler om et væbnet angreb var uhensigtsmæssig. De anbefaler derfor ikke længere at barrikadere sig på skolen, men at flygte som det første.

“Hvis flugt fra gerningsstedet er en mulighed, er det altid den bedste løsning,” lyder den nu.

Aarhus Kommune er bagerst i klassen

Flere folkeskoler i Aarhus Kommune fortæller, at de stadig benytter de forældede råd.

Selvom mange af skolerne revurderer deres beredskabsplan årligt, har kun tre skoler i kommunen bekræftet, at de følger de opdaterede retningslinjer. Dertil er to skoler for nyligt blevet opmærksomme på ministeriets nye instrukser.

I Lyngby-Taarbæk Kommune bliver alle folkeskoler risikovurderet af professionelle, der samtidig udarbejder en lokal beredskabsplan til hver enkelt skole. De er altså opdateret og instrueret i at søge væk fra truslen, hvis et skoleskyderi skulle finde sted. 

”Hvis man er i en bygning, hvor der render nogle rundt med et skydevåben, så har det altid været det første og bedste råd: Se at komme ud, hvis du kan,” konstaterer Kim Frederiksen, pensioneret politimand og indehaver af firmaet SafeSec. 

SafeSec har hjulpet over 500 uddannelsesinstitutioner med at implementere en optimal og skræddersyet kriseberedskabsplan. Heriblandt alle folkeskoler i Lyngby-Taarbæk kommune.

Det var SafeSec, der for over fire år siden oplyste Børne- og Undervisningsministeriet om fejl og mangler i vejledningen, der paradoksalt nok ville have øget risikoen for at blive skudt i stedet for at mindske den. 

På skolelederens skema 

Det er på kommunens initiativ, at alle skoler i Lyngby-Taarbæk får professionel vejledning. Den prioritering har man ikke lavet i Aarhus. Her står skolelederne alene med ansvaret.

”Det er skolelederens ansvar at have en lokal beredskabsplan, der løbende bliver evalueret,” siger Rasmus Ellemann-Aarslev, der er presserådgiver ved Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Næstformand for Skolelederforeningen Kristian Dissing anerkender, at ansvaret for, at beredskabsplanen er opdateret, og at de ansatte er informerede om den, ligger hos skolelederen. Han understreger, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at leve op til den forpligtelse, men måske er der en forklaring. 

”Der kommer utrolig mange ting, nye ændringer og nye vejledninger, som tager tid at implementere. Det er selvfølgelig et problem med noget så alvorligt som skoleskyderi. Det er bare skidt. Det kan man ikke forklare sig ud af,” siger han. 

Samtlige folkeskoler i Aarhus Kommune bekræfter, at de har en kriseberedskabsplan, og at de revurderer den mindst én gang årligt. Alligevel er ministeriets vejledning fra 2020 ikke nået ud til alle skoler.

”Vi har et fælles ansvar – både dem, der kommer med nye retningslinjer, og dem, der skal overholde dem. Og hvis det har stået meget eksplicit fra Undervisningsministeriet, så falder den da tilbage på skolelederne,” siger Kristian Dissing. 

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke kommenteret på, hvad de har gjort for at informere skolelederne om den opdaterede vejledning. 

Ukonkret lovgivning står i vejen

I Danmark er det lovpligtigt, at undervisningen foregår ”sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”. Der er dog ikke noget lovkrav om, at skolerne skal følge ministeriets retningslinjer. 

“Det kan jo gradbøjes, hvor udførlig og detaljeret en plan man skal have, så længe man overholder lovgivningen,” siger Rasmus Ellermann-Aarslev.

Ifølge Benjamin Rezai Bay, der er katastrofe- og risikomanager, bør man præcisere ordlyden i lovgivningen, hvis man vil sikre samme sikkerhed for alle skolebørn. 

”Loven dækker alt fra skimmelsvamp til skoleskyderi. Hvis man vil problemet til livs, skal der derfor politisk handling til,” påpeger han. 

Mange skoler er dog på rette vej, hvis man spørger sikkerhedsrådgiver Kim Frederiksen, men man er langtfra i mål. 

“Der er grus i sporet. Det går simpelthen for langsomt. Der er alt for mange, kommuner og skoler, som fortsat er i god tro,” siger han.